Er Access en kult?


Er Access en kult?

Af Chutisa Bowman

Som Access facilitator er jeg ofte blevet spurgt “Er Access Consciousness en kult?” Det fik mig til at researche på, hvad en kult egentlig er, og hvorfor folk er så nervøse for dem og urolige over dem.

Når nogen taler om kult, så stiller jeg et enkelt spørgsmål: “Hvad præcis mener du med udtrykket ‘kult’?” Jeg har opdaget, at de fleste, når de tænker på “kult”, så tænker de ofte på lukkede, hellige grupper anført af en karismatisk leder med hengivne efterfølgere, hvis overbevisninger og praksis betragtes som abnormal og bizar.

For nogle mennesker frembringer ordet ’kult’ billeder af mærkeligt påklædte mennesker med barberede hoveder, som danser og chanter på et travlt gadehjørne, eller en lille gruppe ekstremister afsondret i et afsides liggende hus langt ude på landet. Det kan frembringe billeder af mennesker, som isolerer sig selv fra venner, familie og endda samfundet, eller religiøse grupper engageret i farlige, kriminelle, uetiske og luskede aktiviteter.

Udtrykket ‘kult’ bruges ofte i flæng af mange, som måske ikke er fuldt bevidste om dets betydning og konnotationer. Mange tror, at en kult er noget negativt, som afviger fra rammerne af den generelle holdning til, hvad der er “norm” eller det, som definerer “det socialt gode”. Den negative opfattelse af kult i dag indebærer en spirituel gruppe, som har underlige, mærkelige eller bizarre trosopfattelser, som er stærkt kontrollerende og engageret i kriminelle aktiviteter. Mange af de ideer, vi har om hvad en kult er, er formet af medierne.

Så hvad er en kult egentlig?

I dets oprindelige betydning betyder ordet “kult” ikke noget nedsættende. Ordet kult kommer fra fransk, “culte”, og har rod i det latinske “cultus”, som betyder “omsorg” eller “tilbedelse.” Ideen kommer fra det latinske “cultus”, datidsformen af “colere”, som betyder “at kultivere.” Ordet blev oprindeligt brugt i betydningen “at tilbede eller referere til en guddom.”

I World Book Encyclopedia kan man læse, at “traditionelt refererede udtrykket kult til enhver form for tilbedelse eller afholdelse af et ritual.” Ud fra dette kriterium kan alle spirituelle og religiøse organisationer klassificeres som kulter. I akademiske tekster for eksempel, kan man ofte se religiøse tekster omtalt som en kult, ligesom referencer til sådan noget som Jomfru Marias Kult. I dag har kult generelt set dog en anden betydning. Men det er ikke nogen af de originale definitioner, folk tænker på, når folk anklager en gruppe for at være kultagtig.

Siden midten af 1900 tallet har medieomtale af kulter ændret betydningen af ordet... Kult har antaget en meget mere nedsættende, negativ og fordømmende betydning. I dag anvender mange folk udtrykket til at henvise til enhver bevægelse eller enhver gruppe, de anser for at være uden for normen eller dømmer som farlige. Dette omfatter ofte, hvad politi anser for farlige eller destruktive kulter (såsom dem, som går ind for mord, misbrug eller selvmord).

Før vi undersøger spørgsmålet, “Er Access Consciousness en kult?” så lad os have definitionen i World Book Encyclopedia i tankerne og huske på, hvad førende kommentatorer inden for kulter og massebevægelser siger. En af disse tankeledere, Eric Hoffer, forfatter til en bestseller, Den Sande Troende (eng. The True Believer), fremfører, at “en kult (massebevægelse) tiltrækker og skaber følgere ikke i kraft af dets doktriner og løfter, men i kraft af, at den tilbyder tilflugt fra angst, goldhed og meningsløshed ved den individuelle eksistens.”

Han anerkender dog også, at nogle bevægelser er gode, mens andre ikke er. Han kigger kun på karakteristika og taktik, ikke på bevægelsens moralske overbevisninger. Bogen går i dybden med de psykologiske mekanismer blandt de frustrerede og utilfredse, som er ivrige efter at opgive sig selv for enhver sag, som kan give dem en fornemmelse af, at der er en mening med livet. Fanatiske mennesker ønsker at fortabe sig i disse bevægelser ved at overtage deres fanatiske holdninger, som, ifølge Hoffer, fundamentalt set er en flugt fra selvet. Hoffer lægger vægt på, at “for den frustrerede erstatter en massebevægelse (kult) enten hele selvet eller de elementer, som gør livet udholdeligt og som de ikke kan fremdrive af deres individuelle ressourcer.”

Efter at have studeret bogen “Den Sande Troende”, har jeg fået mere klarhed og bevidsthed om den ultimative forskel, som adskiller Access Consciousness fra det, som i øjeblikket er defineret som en kult ifølge den populære opfattelse, i medierne og blandt lovens håndhævere. Følger vi Hoffers definition er Acces Consciousness, hvad han i sin bog beskriver som en “praktisk organisation.” Eric Hoffer beskriver også kontrasten mellem en praktisk organisation og en kult, som bedst opsummeres med hans egne ord:

“Der er en fundamental forskel mellem det, som appellerer ved en massebevægelse og det, som appellerer ved en praktisk organisation. Den praktiske organisation tilbyder muligheder for selvudvikling... På den anden side tiltrækker og fastholder en massebevægelse (kult) følgeskab ikke fordi det kan tilfredsstille behovet for selvudvikling, men fordi det kan tilfredsstille en passion for undsigelse af selvet. En kult tilbyder enten erstatning for hele selvet eller for de elementer, der gør livet udholdeligt og som de ikke kan fremdrive af egen kraft.”

Nogen af Hoffers indsigter om massebevægelser (kulter) er, at de er en mulighed for at få udløb for mennesker, hvis personlige betydning er minimal set med verdens øjne og – endnu vigtigere – i deres egne.

Ud fra Hoffers synspunkt er Access Consciousness en praktisk organisation, siden det handler om at facilitere bevidsthed, indre viden og selvudvikling. Målet for Access Consciousness er at styrke individertil altid at vide, at de véd og at vide, at de kan vælge at træde ind i den storhed, de virkelig er. Access Consciousness tilbyder ikke en erstatning for, hvad Hoffer beskriver som “hele selvet”, fordi det styrker dig i at frembringe dine egne ressourcer, din egen bevidsthed og indre viden.

Eric Hoffer mener, at en organisation er en kult, hvis dens levedygtighed stammer fra dens følgeres tilbøjelighed til samlet handling eller selv-opofrelse, som bedst opsummeres med hans egne ord: “Den primære beskæftigelse for en massebevægelse (kult) er at opfostre, perfektionere og forevige et organ for samlet handling og selvopofrelse... Enhver gruppe eller organisation, som af den ene eller den anden årsagforsøgerat skabe og vedligeholde en tæt enhed og en konstant parathed til selvopofrelse, er som regel et udtryk for de ejendommelige karakteristika, der ses ved en massebevægelse(kult).”

I kontrast hertil afhænger livskraften og væksten i Access ikke af dets kapacitet til at frembringe og tilfredsstille en passion for undsigelse af sig selv. Istedet opfordrer det folk til at skabe deres egne prioriteter for selvudvikling. Rent faktisk inspirerer det folk til at være villige til at tillade sig selv at være den vigtigste i deres eget liv og at holde op med at gøre andres behov og ønsker til en kilde til at skabe. Det, Access Consciousness tilbyder, er værktøjer og indsigter, som styrker folk med en bevidsthed om, at de faktisk opfatter, ved, er og modtager alt uendeligt. Access Consciousness styrker folk i at vide, at de altid har et valg. Det handler om bevidsthed, valg og muligheder, ikke eksklusion. Ifølge Hoffer kan en kult ikke gøre dette, for hvis de gør det, vil de ødelægge sig selv, idet de tillader folk at have egeninteresse, valg og bevidsthed.

Hoffer fremfører i sin bog, at “en massebevægelse er forudbestemt til at tabe stort, når det løsner dets kollektive tæthed og begynder at håndhæve selvudvikling som en legitim kilde til aktivitet... Det samme gælder for religiøse og revolutionære organisationer: Om de udvikler sig til en massebevægelse eller ej afhænger mindre af den doktrin, de prædiker, og af det program, de fremfører, end af hvor optagede de er af enhed og parathed til selvopofrelse.”

Ud fra det synspunkt kan Access Consciousness ikke lykkes som kult, siden det ikke kræver, at folk ofrer sig selv eller at de skal være villige til at opløse deres selv ved at give afkald på deres individuelle forskelle i en tæt, kollektiv enhed. Hoffer lægger vægt på, at for at blive del af en kult og en tæt enhed, må kultmedlemmer gå igennem en del. En kult kræver, at de opgiver deres privatliv, individuelle dømmekraft og ofte deres individuelle ejendele. De er nødt til at blive en efterfølger (den sande troende) og leve deres liv ud fra en leders synspunkt. I modsætning hertil er grundlæggeren af Access ikke interesseret i at have følgere. Han er interesseret i at styrke andre og han siger, at det at få andre til at følge en leder ikke er lederskab. Der er en forskel mellem én, som tager føringen og én, som er leder. En kult tager føringen i dit liv. En sand leder er én, som véd, hvor de er på vej hen og som inviterer dig til at komme med, hvis du vælger det. Og hvis du ikke vælger det, så er det dit valg.

Derudover kan Access Consciousness ikke succesfuldt vokse som kult, da Access opfordrer folk til at opfatte og vide og anerkende, at ‘ingen og intet er mere værdifuldt end din bevidsthed og dit valg og vigtigst af alt - giv aldrig slip på dit synspunkt af hensyn til andre. Access Consciousness kræver ikke, at du har et bestemt synspunkt om noget som helst. Det kræver ikke, at du tror på noget. Du behøver ikke engang tro på, at værktøjerne fra Access Consciousness virker for at lære dem og have gavn af dem. Det faciliterer dig til at forstå, hvad dit synspunkt er, siden du er den eneste, som ved alt om dit liv og hvad der er rigtigt for dit liv. Access tilråder, at du kan giver slip på de synspunkter, du ser som en begrænsning. Access Consciousness har ingen svar, kun spørgsmål. Access Consciousness opfordrer dig til at spørge: Hvad hvis dit synspunkt ikke behøvede at være en begrænsning? Hvad hvis dit synspunkt kunne være en mulighed?

Så... Er Acces Consciousness en kult eller en kilde til at styrke dig i at vide, at du véd?